En Dansk KulturSkat

Om Hyttefadet

Midt i Københavns mest attraktive gade bolstrer det lille Hyttefadet sig med en rig historie og traditionsrige omgivelser. Læs alt om huset, indretningen og kulturen.

I godt selskab

Mød teamet bag

Passion, kvalitet og enestående oplevelser

Køkkenchef

Jonas Sandberg

“I Hyttefadets køkken værner vi om traditionerne og om kulturen der skaber hverdagen både for gæster og personale. Med respekten for det danske køkken laver vi vores fortolkning af de velkendte klassikere.”

Direktør

Kasper Korshagen

“Jeg er stolt over at få lov at bære det traditionsrige sted videre, samtidig med at vi aldrig holder op med at stræbe efter nye niveauer. Det er en gave at få lov at lede en dedikeret stab med en servicekultur, der er opbygget over årtier.”

Under det gule neonskilt ser man et autentisk og kulturfredet maleri, navnet “Hyttefadet” malet som reb. Den unge Asger kunne ikke betale sin “Klodsbeholdning”, og måtte derfor arbejde den af. Maleren skulle senere blive den verdenskendte “COBRA”-maler Asger Jorn.

Fra sømandsværtshus til GastroPub

Hyttefadets historie

I Hyttefadet serverer vi nu danske ikoniske retter i hyggelige og imødekommende omgivelser, men det har ikke altid været sådan. Læs røverhistorier om vores historie helt tilbage fra 1937.

Hyttefadets historie startede da den daværende ejer af Nyhavn 25, C.C Wolfing, i 1937 etablerede sømandsværtshus og skiftede navn fra Hotel Gl. Jylland til det ikoniske “Hyttefadet”. 

Villy Stets (ejer 1941 – 1985) overtog et hus, der på stueplan førte sømandsværtshus og som udlejede værelserne på 1. og 2. sal mestendels på  “timebasis”. Villy genetablerede døgnudlejningen værelserne, men bibeholdte sømandsværtshuset i stueplan. Nyhavn var tæt befærdet med tørstige og oplevelseshungrende sømænd, og Hyttefadet blev hurtigt til et stamsted for mange.

Et “hyttefad” er et gammelt sømandsredskab, man brugte til at opbevare friskfangede fisk i, indtil man videresendte godset til fiskehandlerne. Ligeledes et passende værtshusnavn, da man opbevarede sømændene – mere eller mindre friske – indtil de skulle sendes videre.

Svunget i tovværk

Langs facaden, under det gule neonskilt, ser man et autentisk og kulturfredet maleri, lavet i 1938 i sammenhæng med ejer- og navneskiftet. Maleriet viser navnet “Hyttefadet” malet som reb og var malet af en gæst, der havde besvær med at betale sin regning, eller som man kaldte det dengang; “Klodsbeholdning”, og måtte derfor arbejde den af. Maleren skulle senere blive den verdenskendte “COBRA”-maler Asger Jorn. Det siges, at Asger Jorn i perioden 1938 til 1940 boede på førstesalen af Hyttefadet.

Smukke Orla, Bodil Bukseløs og Kaj Svingben

Hyttefadet blev et varemærke for sang, glædespiger og glade dage. Men den glade stemning kunne ikke altid holdes oppe, og til tider skete det, at et godt gammeldags slagsmål brød ud; her var der en hård selvjustits, hvor politiet sjældent blev indblandet.

De velkendte gengangere kunne hurtigt lægge en dæmper på optøjerne, og ofte løstes problemerne med en hurtig tur i havnen og så hjem til konen.

Eksempler på stamnavne i Hyttefadets sømandstid var: Røde Benny, Tuborg Bent, Vade Kaj, Smukke Orla, Børge Blå, Norske Per, Smukke Børge, Bodil Bukseløs, Blommerysteren, Morten Hønsetyv, Ondulaten, Kaj Svingben, Whisky Jørgen, Gin Kurt, Hugormen, Småen, Egon Kok, Børge Ålborg, Hans Sønderjyde, Niels Færing, Ole Styrmand, Helle Fyr, Helge Matros, Louis FBI. Alle fantastiske øgenavne, som ikke eksisterer i nutidens omgangskredse.

I 50 år fyldte sømændene de gamle gemakker, og i så stor en grad, at den finere overklasse parkerede i deres flotte biler på skråparkeringen ved bolværket og iagttog de festlige lokaler og den høje stemning. Noget som sømændene ikke ligefrem følte tiltrækning til, og i sidste ende var med til at drive værthusets stil i en ny retning.

En servicekultur grundlægges

Sømandsværtshuset holdt sin stil helt frem til 1985, hvor en ny ejer overtog stedet og lavede det til et mere traditionelt morgenværtshus. Bodega-stilen med nattelang alkoholbevilling, nat- og morgenmad tog sit indtog og holdt frem til 1995.

Nyhavn havde bevæget sig længere imod den mondæne stil, og der blev færre og færre, der nød den gammeldags beværtning. I 1996 overtog Poul Erik Klitgaard beværtningen og lagde en stil, som stadig definerer grundtanken i Hyttefadet. En nærværende service og en unik evne til at genkende gæster blev en kultur, som folk fra hele verden ønskede at besøge og opleve. Med sin gode ven og dygtige kok Alex Matell startede han i 2006 med stor succes, Hyttefadets første frokostkøkken med traditionelt smørrebrød. Den dag i dag laver vi stadig nogle af retterne, som Alex grundlagde.

Opbrudstider

I 2006 havde Nyhavn fået grundlagt parasoller i hele gaden, og udendørs servering var nu en stor del af forretningen.

I disse år blev der debatteret en del blandt stamgæster og venner af huset, hvorvidt Hyttefadet skulle være et værtshus eller en restaurant. Med indendørsrygningsforbuddet blev det naturligt at fokusere endnu mere på køkkenet. Dog uden at gå på kompromis med den levende musik torsdag, fredag og lørdag.

I 2015 startede Hyttefadet sit første aftenkøkken og begyndte sine første spæde skridt i retningen af den beværtningsstil, vi nu kalder en GastroPub.

Ny direktør med benene solidt plantet i historien

Kasper overtog i 2022 faklen fra sin lærermester gennem 15 år, Poul Erik. På væggene i restauranten ses stadig de samme sømandsmalerier, som Villy Stets fik opført i 1952, malet af Hans Sørensen. Maleriet afbilleder det kendte danske digt: “En sømand har sin ene gang”, skrevet af Johannes V. Jensen. Et maleri, som fortæller en, dengang, aktuel historie om en sømands liv på havet, i værtshuset og i al verdens havne. 

Om gæsterne krædses der stadig med kække kommentarer, gamle skipperskrøner og genkendelsens glæde. I køkkenet udvikles der fortsat og sigtes efter nye højder, med det gode håndværk, gæsten og traditionen i fokus.

Book et bord